top of page
Search
  • Writer's pictureBabak Shahbaz

Er du nysgerrig på, hvordan bunkering egentlig foregår?

Hvis du tror, blogindlægget handler om betonkonstruktioner fra 2. Verdenskrig, må jeg desværre skuffe dig. Bunker og bunkering i denne kontekst drejer sig om brændstof til store skibe og al logistik, transport, distribution og påfyldning af selv samme brændstof. Det foregår på en lidt anden måde, end når du kører forbi tankstationen i din stationcar og fylder blyfri benzin på tanken. Er du nysgerrig på, hvordan det foregår til søs? Så læs med her.


Først og fremmest: Hvad er "bunker"?

Bunker er brændstof i de maritime erhverv, men det kan også referere til selve rummet, hvor man påfylder brændstoffet, svarende til tanken på din bil. Hvor brændstof til personbiler kan være benzin eller diesel, kan bunkerbrændstof være mange ting - bl.a.:

  • Flydende naturgas

  • Dieselolie

  • Smørolie

  • Marinegasolie

  • Bunkerolie

  • Brint

  • Fuelolie.

I dag arbejder man dog også på at finde miljøvenlige alternativer. Blandt andet prøver flere virksomheder at udvikle store skibe, der kan sejle på solenergi. Dette gøre bl.a. ved at have almindelige solpaneler på dækket, men også ved at rejse lodrette "sejl", som har solpaneler integreret.


Hvordan foregår bunkering så?

Bunkering er selve transporten og påfyldning af bunker på et skib, og dette foregår ude på havet. Helt konkret sejler en mindre båd læsset med bunkerbrændstof ud til det store skib og påbegynder påfyldningen. På den måde kan det store fragtskib holde sin rute og tidsplan - det tager nemlig også mange timer at sænke farten, sejle ind og lægge til kaj for de helt store containerskibe. Desuden ville nemlig kræve alt for meget ekstra bunkerbrændstof, hvis de store skibe skulle sejle ind til en havn for at tanke op. I stedet sender man en mindre båd ud til det store skib, da det kun kræver en brøkdel af den mængde bunkerbrændstof, som det store skibe ville skulle bruge på at tage turen. Netop derfor er bunkering også et miljørigtigt alternativ, som det ser ud lige nu.


Visse skibe sejler dog ind til havne for at få påfyldt bunker. Dette er gældende for skibe, som sejler på det åbne hav, hvor der ikke er samme mulighed for at sejle skibene i møde. Desuden kan der også være større risiko for høj bølgegang og uvejr ude på det åbne hav, og der ville det være direkte uansvarligt at foretage bunkering.


Når man har med olie at gøre ude på havet, kommer det ikke som en overraskelse, at håndteringen kræver ekspertise og stor forsigtighed, så man undgår miljøulykker. Netop derfor er det vigtigt med eksperter inden for bunkering; der skal være styr på tingene. Sikkerhed er en afgørende faktor for os i Fuel Supply, så vi sørger for løbende at revurdere alle vores samarbejdspartnere, der udfører selve bunkering-arbejdet ud på havene.


121 views0 comments
bottom of page